Vælg en side

NORD | Erhverv

Tidssvarende hoteldrift til den moderne rejsende

 

Moderne hoteldrift

Vi har taget det bedste fra den konventionelle hotelverden og kombineret det med det bedste fra privat Airbnb-udlejning. Herved har vi gjort det muligt at drive både mindre og større udlejningsporteføljer langt mere effektivt, end det tidligere har været muligt. Vores forretning er strømlinet og optimeret til at administrere større ejendomsporteføljer. Vi er eksperter i at varetage alle aspekter af kortidsudlejning, og vores virksomhed er operationel alle årets 365 dage.

Investor?

Ved brug af moderne teknologi og et skalerbart set-up giver vi ejendomsejere og udviklere muligheden for at diversificere deres porteføljer og forbedre deres afkastmuligheder. I modsætning til hoteller, som kræver flere hundrede enheder for at være omkostningseffektive, er vores koncept muligt for mindre porteføljer.

Muligheder

Fast lejekontrakt

Vi aftaler en fast månedlig leje for ejendommen eller den specifikke enhed, og tager dermed selv den fulde udlejningsrisiko. På denne måde er vores investorer sikret et godt og langsigtet afkast, der slår andre udlejningsformer. Vi sørger for indretningen, og kan i visse tilfælde også bekoste evt. ombygning, samt søge de rette tilladelser.

Property management

Vi indgår en management aftale, hvor vi tager et procentuelt gebyr for at administrere alle aspekter af udlejningen – både de administrative og de praktiske. Vi sørger dermed for, at udlejer får det størst mulige afkast. Udlejer vil selv skulle stå for indretningen, og vil bære en del af udlejningsrisikoen.

“Når vi indgår faste lejekontrakter på ejendomme,  garanterer vi ejeren en højere leje end ved traditionel erhvervsudlejning”

– Niklas Vohnsen / Medstifter

Hvordan

Vi har erstattet den klassiske fysiske hotelreception med muligheden for selv at tjekke ind, præcis når man ønsker. Samtidig sidder vores servicepersonale altid klar online til at hjælpe. Det kalder vi ”Invisible Service”, for selvom gæsterne aldrig møder os, får de den samme professionelle oplevelse, de kender fra et hotel. Vi undgår de store personaleomkostninger, der er forbundet med en døgnbemandet reception, og som
er en af de helt store omkostningsdrivere for mindre hoteller. Vores onlinereception er
altid til stede – og udgifterne holdes lave, fordi de deles af mange ejendomsporteføljer,
samt af mange private udlejere. Således tager vi kampen op mod den konservative hotelbranche.

Moderne teknologi

For at give vores gæster den bedst mulige oplevelse, benytter vi os af den nyeste
teknologi og den bedste software. Vi sørger for at annoncere vores boliger på de førende udlejningsportaler, og har én samlet platform, hvorfra vi kan prissætte lejlighederne dynamisk, kommunikere med gæsterne og automatisere alle processer vedrørende check-in, check-out, betaling mv. Dette sikrer, at der altid er styr på alle gæster, og at vi kan fjernstyre alt fra én central platform, hvor information om de specifikke lejligheder er nemt tilgængelig for alle vores medarbejdere.

i

In-room manual

En fysisk manual med velkomsthilsen samt guides til værelset og nærområdet findes i alle lejligheder, sådan at alle gæster bliver hjulpet på den bedst mulige måde, og så de selv kan være i stand til at løse de fleste eventuelle problemer. De vil på værelset blive præsenteret for en række lokale restauranter og andre lokale samarbejdspartnere, der gør det nemt at nyde byen.

Personlig on-call service

Vi er aldrig mere end en besked væk, og gæsterne kan altid kontakte os. På et
konventionelt hotel er receptionen altid fysisk til stede på selve hotellet. Den service slår vi. Når en gæst booker, vil de blive præsenteret for konceptet og vide, at vi altid er online til at svare på beskeder, uanset hvilken tidszone de befinder sig i – vi er nemlig online 24/7. Således er vores onlinereception ikke kun til stede under deres ophold på stedet, men også når de booker, under rejsen til vores lejligheder og på rejsen tilbage. Det giver glade gæster – og dermed en højere indtjening.

Kontakt os

15 + 15 =